0 I Guides

Tea (and champagne) for two!

Alle billeder fra min favorit afternoon tea: Hotel D’Angleterres ekslusive ‘Krug Afternoon Tea’. Min mor lærte mig at drikke the. Rigtig the. Ikke fyldt med tilsatte frugtolier. Ren grøn, hvid, sort og oolong the. Med mælk da jeg var mindre, renere jo ældre jeg blev. Jeg arbejdede også en periode efter gymnasiet i det danske the-tempel: A. C. Perchs. Her fortsatte min the-uddannelse og min the-kærlighed.

Mit the-skab er PROPPET. Udover 2 kopper matcha the (japansk, pulveriseret grøn the), får jeg for det meste også lige en kop et-eller-andet-fra-skabet inden sengetid. Og mange af verdens kendte og ekslusive Afternoon Tea-establissementer er blevet besøgt gennem tiden.

Ingen af disse steder kan dog måle sig med ‘Krug Champagne Afternoon Tea’ på Hotel D’Angleterre. Her kan du tale fornyelse og tradition. Jeg har indtil videre besøgt ‘eventet’ 2 gange og har allerede 2 gange ekstra sat i kalenderen. For mine veninder vil også derind. Og min mor selvfølgelig.

Husk at ankom 14.55, da cermonien (ja, cermonien) starter 15.00 dut.

Du starter med en champagne sorbet (med bladguld) for at rense og vække munden:

Første servering er salt og til den får du Krug Champagne:

(Især var jeg vild med gougeresne og briochen. Det er nogle af mine generelle franske ‘crushes’, men her var det udført sublimt.)

Så kom 2. servering, der var sød. Og til den kom the-cermonien:

The-kopper i uhyggeligt smukt stel opvarmes og tørres inden den smukkeste darjeeling 1. flush ihældes.

Honning med lavendel og tørrede citrusfrugter tilbydes til at søde og krydre med:

… og så har du to tilfredse piger. En ballerina, en skuespiller og tea for two:

Så lækkert, ekslusivt, traditionelt men stadig moderniseret. Og alt sammen hyggeligt og ustift.

Jeg er muligvis ikke den mest upartiske, når det kommer til D’Angelterres køkkener, but I know my food. Og det her var godt. Rigtig godt.

Per person ligger Afternoon Tea til 650 kr ca, så ikke i den billige ende, men du kan tilgengæld også skippe frokost eller aftensmad. Det er nok også mere en oplevelse end ‘bare’ et måltid. Til at fejre en speciel dag med.

Du kan booke din egen Afternoon Tea her, hvis det ønskes i de kølige måneder:

http://www.dangleterre.com/da/promotions/krug-afternoon-tea/51-26/

Velbekomme

Julie

Læs flere indlæg

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar