Fliser

Fliselægning for begyndere – din guide til flotte fliser

Uanset om du er garvet brolægger eller nybegynder ud i gør-det-selv, er gode fliser dyre, hvis først fliselægningen er gået skævt. Få her et overblik over, hvordan du griber fliselægningen bedst an.

Ondt i ryggen, ømme arme eller fliser, der sejler for blikket, når du endelig skal til at nyde skaberværket. Er fliselægningen først slået fejl undervejs, er det en lang proces at starte forfra og gøre det om.

Derfor er det med at vide, hvordan du får fliserne til at sidde lige i skabet i første hug. Og vejen dertil er ikke særlig lang. Tværtimod. Med få gode fifs i bagagen er du klar til at troppe op i byggecentret, handle sten i lange baner og tage hjem – fit for fight til at starte fliselægningen uden slinger i valsen.

Hvis du da ikke er typen, der betaler sig fra og får professionel hjælp.

Nedenfor følger en guide til den gode fliselægning – så du er optimalt rustet til at smøge ærmerne op og hoppe i arbejdshandskerne.

Brolægningens A, B, C

Inden du kaster dig afsted mod flise-indkøbet og i gang med fliselægningen, er der et par punkter, der skal krydses af. Opgaven kan være større, end man skulle tro.

Allerførst skal spade og skovl fattes, for der skal graves ud til fliserne, og al mulden skal væk, inden du kan gå i gang med den mere nøjsomme del af arbejdet.

Når der er gravet ud i den tilstrækkelig dybde – som regel 30-40m centimeter ned – skal der fyldes på med grus. Gruset sikrer en jævn, stabil overflade, fliserne kan ligge på uden at forskubbe sig over tid. Jordbunden kan variere fra sted til sted, og det er her gruset sikrer stabilitet ovenpå den bløde jord. Er sikringen ikke tilstrækkelig, efter gruset er fyldt på, og overfalden stadig blød visse steder, kan det være nødvendigt at konsultere fagfolk. De vil kunne afgøre, om der skal foretages yderligere sikring med eksempelvis geonet. Oftest er grus dog mere end rigeligt.

Så langt, så godt. Når udgravning er overstået, kommer det sjove – hvis du ellers er til præcisionsarbejde. Så skal der måles op.

Snore og vaterpas er et must, hvis fliserne skal skabe det gode slutresultat. Det symmetriske mønster, der kæler for øjet.

Grundlæggende handler det om at gå metodisk til værks, tage det trin for trin og ikke springe over nogen smalle steder. Først afsætningspæle i hjørnerne, snoretræk, ordentlig opstramning og en grundig vaterpasmåling. Så er du godt i gang, og det er op til øjemålet og præcision og omhyggelighed at få fliserne lagt lige. En efter en.

I forbindelse med opmåling og navnlig snoretrækket, er det en god tommelfingerregel, at faldet – den afstand snoren på midten afviger fra den opmålte højde – maksimalt må være 1 enkelt centimeter.

Detaljerne, der gør forskellen

Selvom sten og fliser er nogle bastante størrelser at møve rundt med, bør du ikke tage fejl. Der skal så vidt muligt slet ikke møves. Der skal finjusteres. Det er netop præcisionen og detaljeorientering, der gør forskellen i sidste ende.

I første fase i forhold til grusbunden, der skal lægges. Den skal være glat, jævn og konsekvent. Her er det anbefalelsesværdigt, at du får fingrene i en pladevibrator. Den rystende maskine, du ofte ser jord- og betonarbejdere støje rundt med ved offentlige byggerier.

En pladevibrator er ganske let at manuere og kan lejes til den beskedne sum af 200-300 kroner i flere byggemarkeder. Lidt benzin fra den lokale tankstation og så er den jævne grusoverfalde faktisk så godt som i hus.

Derudover er det en god ide at være opmærksom på at lægge afstand ind til fuger mellem fliserne. Det vejledende råd er 5 millimeter pr. fuge, så der både er plads til afrettergrus og en anelse slip at løbe på, hvis der skal rettes til. Som et alternativ til afrettergrus, findes der også særligt fugesand, der hæmmer væksten af ukrudt mellem fliserne.

I forbindelse med selve fliselægningen er det et godt fif at lægge flisen på kanten af den foregående og derefter vippe den ned. Det gør, at du undlader at lave spor og udhulinger i sandet, som i værste fald kan gøre fliserne skæve.